Lidt skriblerier omkring oplevelser og tanker, – ved at være dansker bosiddende i Norge…
Er det da ikke muligt for Urban, at få en stopper for de her evindelige og MØGTRÆLSE spammails som fylder op i hele email postkassen?
Jeg begynder sgu at være temmeligt irriteret nu! Det har foregået i flere uger, og jeg har rapporteret hver og een kommentar til spam, uden at det tilsyneladende har nogen effekt…
Få nu gjort noget med det! *grrr*
Nu har jeg skrevet blog fra Urban siden sommeren 2007. Det har været rigtig spændende, og jeg har gjort en del ud af, at fortælle om mine oplevelser ved at være bosiddende i Norge.
Men det har ikke været “bare bare”…
Først sled jeg utroligt med nok kapacitet på bloggen, og nu slider jeg med udseendet. Besvær med at få billeder og tekst til at se ordentligt ud, og utallige mislykkede forsøg på at mindske det enorme gap fra billederne ned til selve teksten.
Det f.eks. at kunne tilføje billeder/links/gadgets ude i siden/maginen og det at kunne styre sit eget blog-layout og ikke mindst headbanner.
Jeg har nu valgt at sige stop, og gå over til blogspot - til fortsættelsen af det at være dansker bosiddende i Norge.
Så jeg siger tak for mig - og rigtig godt nytår!
Det har sneet som bare det siden fredag aften her i Østlandet, og alle snerydderne arbejder overtid i øjeblikket. Enorme mængder, og det fortsætter guddødeme med at sne! *støn*
Putti Plutti Pott
For 40 år siden digtede og komponerede Per Asplin eventyret om den lille nissedreng Putti Plutti Pott og hans rejse til Onkel Per, Petter og Caroline med Julemandens trylleskæg. Eventyret kom først som bog, derefter som LP-plade og kassette med Per og hans fire børn. Året efter kom TV-programmet med Per og børnene, Kari Diesen som nissemor, Harald Heide Steen jr. og Jon Skolmen som Kalle og Palle, og det gik i reprise hver jul i mange år.
På utallige opfordringer lavede Per Asplin herefter den musikdramatiske version, med mange festlige, nye sange og dansenumre, og en utvidet «spændende» handling. Sceneversionen har siden 1987 været opført hvert år på stadig flere steder over hele Norge, og er for længst blevet en juleklassiker - til glæde for nye generationer børn - i alle aldre.
Sparkstøttinger
I både Sverige og Norge findes de her snedrevne “løbehjul”, som egentlig er ganske ukendte i Danmark. Måske fordi der ikke er så hulens mange vintre i Danmark med sne, - bortset fra i år altså. 
Sparkstøttinger eller “spark” er en form for kælk med siddeplads, hvorunder der nogle lange metalmeder. Man har da den ene fod på en af mederne, hvor man med den anden fod skubber sig selv fremover. Det er ret fikst når der er sneføre, og specielt hvis der er glat. Så er der noget at holde fast i, samtidig som man glider let og elegant henover føret.
Man kan så købe forskelligt tilbehør til sparken, bl.a. en bøjle, så mindre børn holder sig bedre fast, når de sidder på sædet. Eller en direkte babykasse som man kan fore til med enten rensdyr eller -fåreskind, så baby kan holde sig varm. Kassen har endda et lille gemmensigtigt visir, så baby/toddler kan se ud uden at få sne i hovedet.
Mange vælger at brændemærke sine sparker med navn, og låser dem altid behørigt fast til lygtepæle etc. med cykelkæde, når de er inde at handle osv. På skolerne skiftes cyklerne ud om vinteren med sparker i cykelstativerne. Det ser faktisk ganske hyggeligt ud.
Sparkstøttinger fås i flere forskellige størrelser, og er egentlig ganske dyre. Det er fra ca. 7-800,- og op til godt 2000,-. Så kommer udstyret i tillæg. Så helt naturligt passer man godt på, når man endelig har investeret i en sådan.
Men smarte er de nu!
Elias
Dette her er historien omkring Elias, et lille redningsfartøj som blev bygget på Langenes værftet i Norge.
Efter færdigeksaminering som redningsfartøj, flyttede Elias til Lunvik. Her redder han både store og små, på trods af den gængse skepsis på grund af hans egen lille størrelse. Men Elias klarer som regel “ærterne” ude på havet, når andre er i havsnød.
Han har gode venner i andre skibe, havnebygningerne på land og helikopteren Helinor, - som også var den allerførste han reddede.
Elias er efterhånden en mega berømthed blandt mindre børn her i Norge, og vist også kendt udenfor landets grænser.
Der findes film, og alverdens merchandise omkring dette her lille rød/hvid/blå stribede skib. Er man rigtig heldig, kan man også møde ham i virkeligheden, når Elias rejser rundt til forskellige havne på besøg.
Hans egen hjemmeside er fyldt med historien omkring ham, hans venner, spil, forældrebroen og meget andet. Her kan de små fans blive medlem af Elias’ egen fanklub. 
The BlackSheeps
I foråret 2008 vandt Norge det nordiske MGP-Junior, med et ganske så fremmeligt børneband fra Alta oppe i Finnmark.
Udover energien på scenen, sang også bandet delvist på samisk omkring hunden Camilla i “Oro jaska beana”.
Bandet består af fire unge, født i hhv. 1993 og 1994. To af dem er født i Rusland - lige over grænsen i Nordnorge - men alle er nu bosiddende i eller lige omkring Alta.
Bandet inspillede i foråret 2009 deres debutalbum, som er udkommet i handelen her i oktober i Norge. De har høstet mange flotte anmeldelser, med tanke på at det er sådan et ungt band. Albummet hedder ret og slet “The BlackSheeps”.
Personligt tror jeg selv at forsangeren, Agnete, kommer til at drive det vidt. Hun har en ganske særlig stemme, og et scenedrive som man ikke ser i ret mange andre på hendes alder!
—
I øvrigt Godt Vintersolhverv i dag.
Kanefart i sneen
Sidste år op til jul prøvede vi for første gang kanefart, sådan rigtigt med gode solide arbejdsheste foran, store fåreskind, bjælder, fakler, gløgg og småkager. Ud i vinternatten, med næsten fuldmåne og glitrende sne. Koldt var det, uden tvivl - men en meget magisk og hyggelig oplevelse, som imponerede specielt ungerne ganske meget.
Vi havde så tænkt at tage ud igen i år, men har indtil videre udskudt det - simpelthen af mangel på ordentlige snemængder. Det er ligesom ikke helt det samme, når sneen mangler. At køre kane i mudderpløre lyder ikke lige så magisk…
Men i januar eller februar håber vi at få det til. Så skal vi pakkes rigtigt godt ind, og nyde kanesuset udover markerne, tæt ved Glomma.
Må nok hellere tilføje, at turen - i vores tilfælde - afsluttes med en flot julemiddag på gården. Vi tager den fulde pakke, nu vi alligevel er i gang - og får den helt store oplevelse.
Venligst forstyr!
- du ser det ikke før du tror det.
Red Barnet åbnede 20. november 2008 sin antivoldskampagne ”Vennligst forstyrr!”. Kampagnen varer til foråret 2010 og har til mål at få voksne til at gøre noget hvis de tror at et barn udsættes for krænkende handlinger.
Vold mod børn er et af Norges mest underkommunikerede samfundsproblemer. Mange børn og unge lever med daglige fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Temaet er utroligt tabubelagt, og forbundet med fortielse, skyld og skam. Hjemmet og familien er den arena hvor de fleste børn har det trygt, men samtidig det sted hvor vold mod børn foregår i det skjulte over lang tid uden at det opdages. Spædbarn og småbørn er en særligt udsat gruppe. Tærsklen for at gribe ind i andre familiers anliggende er ofte høj, og mange børn lider i stilhed bag hjemmets ”beskyttende” vægge.
Red Barnet opfordrer til en national fælles indsats for at rette søgelyset på de mest sårbare og udsatte børn i vort samfund. Med kampagnen ”Vennligst forstyrr!” ønsker vi at forebygge vold mod børn og sørge for at flere børn får beskyttelse og hjælp mod vold og overgreb. Vi behøver igangsætterhjælp fra alle voksne medmennesker, fra medierne, politikere, folk som arbejder med børn, forældre og naboer.
Hvis du har grund til at tro at et barn udsættes for krænkende handlinger må du tage kontakt med politiet, børneværnet eller andre støtte- og hjælpetilbud.
Børn behøver ansvarlige voksne!
NB: Tekst er hentet direkte fra kampagne-siderne, og oversat til dansk. Den fortæller bedre end jeg selv formår om netop dette emne. Egne sparede julekortsomkostninger i år, donerer vi til netop denne kampagne!
Okay, for at sige det mildt, så er det altså PÆNT koldt udenfor i dag! Måtte åbne køkkenvinduet helt, da duggen skærmede for termometeret og jeg ikke kunne se de faktiske gradetal. Men hele femogtyve - 25 - minusgrader!!!
Sgisme ikke noget at sige til, at bilen kviede sig for at starte op tidligt i morges, og måtte stå i tomgang i en hel halv time før vi kunne komme ud at køre. Men fik dog afleveret ungerne i hhv. skole og børnehave, selvom det var en noget blandet fornøjelse. Føltes som om at hårene på benene nærmest fik chok og faldt af helt af sig selv.
Man slår simpelthen automatisk hjernen fra, og forsøger ikke at tænke på at det er koldt - for så er det pludselig ENDNU koldere.
Så jeg har brugt det meste af dagen på at fyre hårdt i pejsen, og varme godt op i huset til resten af familien skulle komme hjem. Her er der bare ikke noget andet for, - Norge på sit “bedste” når det endelig er fuldblodsvinter! *brrrrr*
« Previous entries Project-Id-Version: WordPress 2.7 da_DK.ISO8859-1
Report-Msgid-Bugs-To:
POT-Creation-Date: 2009-02-09 18:56+0100
PO-Revision-Date:
Last-Translator: Søren Andersen
